f. 1963, København. Har gitt ut fire diktsamlinger: Fra væk til væk (1999), DUB! KLONK!! (2000), Umådehold (2006), og Areola (2009). Fast oppleser ved Øverste Kirurgiskes månedsopplesninger. Blogger siden 2008 (klikk navnet øverst).

____________________________________________________________________

VIRKELIGHEDENS ANVENDELIGHED Tænk hvis alfabetet i stedet for bogstaver bestod af svenske skærgårdsøer. Hver gang du skrev en sætning, ville græsset svaje for en let brise og sætningen nå mindst 360 grader rundt omkring dig. Din ryg ville være dækket på en helt anden måde. Og bøgerne dufte bedre! MED I OG UDEN Birkelejr med et ungt birketræs lethed med dets hvide svirp i natten med skud og vingede nødder med glitret grønt og knopform med skyggefuld spredtstilling med lysåbne langsomme skridt med dryssen fra stumme rakler med bleg flagren om stammen med surhed og fugt under sig med snublende nærhed i rødder med undskyldning til skyggen med usikkerhed i gul grønning med jord og savtakkede blade Fjeldet uden uld af tråde om indviklet langskalle uden en glad kvast eller et hæklet rensdyr uden handsker foldet om nøgenfrøede kogler uden lammeskind at hamre et par handsker af uden halstørklæde blandet med grannåle uden klikken af strikkepinde mellem stammer uden sej harpiks der klæber til lodne brynjer uden knæstrømpe om stejlt blodigt skinneben uden tøj af sølv at banke mod granit og flint uden stille klokker om kneblers ømhed uden geders venskab i landskabsformation Fjorden i fjordmørkets uforståelige vand i fiskeskællenes sprængte sølv i foldede knives mekanismer i ophobede labyrinter af vådt net i bøjers retvisning og blinken i grønt og rødt og tåget brækning i tangens håndgribelige uføre i foldede klippers ridsede favn i mågernes åbne og lukkede næb Discokugle og kuglens roterende tunge plastickerne og effekten af klare spejle på din bingo og dit held under det langsomme lysbad og de glidende prikker som vender hjem og øjnenes farvehjul i dit større hoved og vådt og tørt under håndens åbenhed og nålespot på slebne facetters kolde ild og som kogleskæl som blå hvid rød sort og stedsegrøn altid i endeløs hændelse og som koglers bingo mellem grene i stik og lykken omkring en forveddet frøstand og din oprette nedhængende montering

____________________________________________________________________

<<<